
Kom og lær andre strikkestile, altså måder at strikke på. Det er sjovt,
udfordrende for hjernen og du kan lære at variere din strik og dermed skåne
kroppen for belastning og smerter. Du kan f.eks. strikke, hvor kun en hånd er
aktiv.
Er du nysgerrig på de strikkestile, du ser fra andre dele af verden? F.eks.
højrehåndskast og portugisisk vrang?
Og/eller:
Strikker du “English style” og kunne du tænke dig at lære “continental style”,
den måde, der er mest udbredt i Danmark?
Har du smerter eller har fået et handicap og er bange for at måtte opgive
strikningen?
Strikker du stramt og spænder op, når du strikker?
Vil du udfordres og stimulere din hjerne ved at bryde med den
automatiserede strik, og nyde de mentale effekter af fokuseret arbejde (flow)?
Har du lyst til at eksperimentere i en tryg og hyggelig atmosfære på et lille
hold?
Så kunne denne workshop være noget for dig!
Vi går tæt på strikkeprocessens bevægelser, håndstillinger, tips og tricks til
bedre strikke-ergonomi. Og der inddrages viden fra craft-psykologien i forhold
til de effekter, du kan få ud af det fordybede arbejde – blandt andet
smertelindring.
Medbring gerne pinde og garn, du har lyst til at eksperimentere i, jeg har også
materialer til låns.
- Te og kaffe,
- Intensiv undervisning og godt selskab
Lille hold med max 5 deltagere

Sart strik tilbyder
Garnbutik med omtanke: Udelukkende ansvarligt producerede garner i naturfibre, mange GOTS-certificerede, økologiske. Kvalitetsstrikkeudstyr.
Workshops: Undervisning i strikketeknik på alle niveauer. “Ro & flow” – undervisning med udgangspunkt i craft-psykologi, hvor du kan lære, hvordan du bevidst kan bruge dit håndarbejde til til opnå bedre trivsel – ro og selvforglemmelse. Små hold og eneundervisning
Værksted: Få repareret din strik. Jeg strikker også på maskine – se strikvarerne i butikken.
Åbningstider
Åbningstiderne varierer altid fra uge til uge pga. undervisning.
De slås op hver uge på hjemmesiden, på facebook og instagram, og står også på døren.
Det er muligt at afhente i butikken udenfor åbningstid efter aftale.
Sart strik giver 10% i studierabat, gælder også ungdomsuddannelser.
