
Denne workshop henvender sig både til “gamle” strikkere, der før har strikket beklædning nedefra og op, måske i dele, der bagefter sys sammen, og nu gerne vil lære at strikke oppefra og ned, og til nyere strikkere, der gerne vil lære at strikke beklædning oppefra og ned. Du skal være helt fortrolig med ret og vrang.
Oppefra-og-ned rummer nogle klare fordele, bl.a. at du kan prøve på undervejs – (men også nogle ulemper, synes jeg:)). Og i rigtig mange af de opskrifter, der kommer ud nu begynder man oppefra.
Vi arbejder med eksempler på sweaterkonstruktioner med raglan og med udtagninger, der hælder til venstre hhv. til højre. Vi kommer også omkring vendepinde (German short rows)
Lille hold med god plads til fælles og individuel hjælp.
Med kaffe, te og godt selskab.

Sart strik tilbyder
Garnbutik med omtanke: Udelukkende ansvarligt producerede garner i naturfibre, mange GOTS-certificerede, økologiske. Kvalitetsstrikkeudstyr.
Workshops: Undervisning i strikketeknik på alle niveauer. “Ro & flow” – undervisning med udgangspunkt i craft-psykologi, hvor du kan lære, hvordan du bevidst kan bruge dit håndarbejde til til opnå bedre trivsel – ro og selvforglemmelse. Små hold og eneundervisning
Værksted: Få repareret din strik. Jeg strikker også på maskine – se strikvarerne i butikken.
Åbningstider
Åbningstiderne varierer altid fra uge til uge pga. undervisning.
De slås op hver uge på hjemmesiden, på facebook og instagram, og står også på døren.
Det er muligt at afhente i butikken udenfor åbningstid efter aftale.
Sart strik giver 10% i studierabat, gælder også ungdomsuddannelser.
